Vintertid - det sker der i kroppen, når vi sætter uret en time tilbage

Vintertid betyder egentlig bare normaltid. Siden genindførslen af sommertid i 1980 har vi i Danmark hvert år den sidste søndag i oktober sat uret en time frem - hvis vi blot fortsatte med sommertid i vintermånederne, ville vi nemlig ikke kunne nyde dagslyset før engang i løbet af formiddagen. Sommertid er et omdiskuteret fænomen, som bliver beskyldt for at have negativ indflydelse på vores sundhed, men har skiftet fra sommertid til vintertid - eller normaltid - noget at sige i forhold til vores krop og helbred?

Hvad betyder skiftet til vintertid for vores søvn?

Mange foretrækker formentlig skiftet fra sommertid til vintertid frem for skiftet fra vintertid til sommertid - vintertid betyder nemlig, at vi sætter uret en time tilbage og ikke en time frem som ved sommertid, hvilket betyder en times ekstra søvn om natten. 

Det er sikkert kærkomment for mange, men faktisk kan den ekstra times søvn for nogle være problematisk, da den længere nattesøvn jo faktisk bryder med vores regelmæssige søvnrytme. Og forstyrrelser af søvnrytmen kan have negativ betydning for vores helbred; det er nemlig døgnrytmen, som styrer en lang række fysiologiske mekanismer i kroppen. 

Vintertid begynder den sidste søndag i oktober. Her stilles uret en time tilbage natten mellem lørdag og søndag.

For de fleste er det dog skiftet til sommertid, som har den største indvirkning på søvnrytmen, da kroppen har lettere ved at tilpasse sig en times ekstra søvn end en times mindre søvn, men det er dog langt fra alle, som mærker til forstyrrelsen i døgnrytmen. 

Vintertids betydning for A- og B-mennesker

Hvorvidt du mærker gener i forbindelse med skiftet fra sommertid til vintertid, kan hænge sammen med dine søvnvaner. Er du A-menneske, er der nemlig større risiko for, at du kan have svært ved at omstille dig til vintertid. 

Som A-menneske har man et meget regelmæssigt søvnmønster og vågner altid tidligt om morgenen og bliver naturligt træt om aftenen. Når der sker ændringer i døgnrytmen som ved skiftet til vintertid, er A-mennesker mere tilbøjelige til at mærke forstyrrelser i deres søvn, da de er vant til en meget fast søvnrytme. Er du A-menneske, vil du derfor have større risiko for at mærke til gener som humørsvingninger eller stresslignende symptomer ved overgangen fra sommertid til vintertid. 

Vidste du: at der på årets korteste dag (d. 21. december) kun er omkring 7 timers dagslys? Til sammenligning er der i løbet af årets længste dag (d. 21. juni) op til 17 timers dagslys!

Et A-menneskes indre ur er som regel omkring 23 timer, hvilket gør det sværere for dem at ændre på deres søvnrytme. B-mennesker har derimod ofte et indre ur på omkring 25 timer, hvorfor de har lettere ved at omstille sig til en ny søvnrytme. 

Når vi oplever forstyrrelser i vores døgnrytme, har det ikke kun betydning for kvaliteten af vores søvn - vores døgnrytme har nemlig betydning for en række fysiologiske processer i kroppen, og et regelmæssigt søvnmønster har derfor betydning for vores generelle sundhed. Netop af den grund har A-mennesker typisk et godt helbred. 

Vintertid og vores mentale helbred

Når vi stiller uret en time tilbage ved skiftet til vintertid, begynder det at blive lysere tidligere om morgenen. For mange er det en positiv ting, men det betyder omvendt også, at det bliver hurtigere mørkt om eftermiddagen. 

Vidste du: at omkring 70 lande verden over har indført ordningen med at skifte mellem  sommertid og vintertid? 

Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem skiftet til vintertid, hvor mørket falder hurtigere på, og folks psykiske helbred; forskning viser nemlig, at der sker en stigning i antallet af mennesker, som diagnosticeres med depression umiddelbart efter skiftet fra sommertid til vintertid. 

Selvom ordningen med skiftet mellem sommertid og vintertid egentlig blev indført med henblik på at udnytte muligheden for dagslys, er der noget, der tyder på, at vi måske ikke får helt så meget gavn af reguleringen af dagslys ved skiftet fra sommertid til vintertid. 

Forskere peger på, at stigningen i antallet af depressioner tyder på, at vi har mere gavn af dagslyset om eftermiddagen end om morgenen. Ved vintertid er mørket nemlig faldet på, når langt de fleste får fri fra arbejde, imens de fleste af os arbejder i løbet af dagens lyse timer i vinterhalvåret.