Dyner
Dyner
Når man taler om god nattesøvn, er det ofte sengen, der fokuseres på. Din seng er naturligvis også helt afgørende for din søvnkvalitet, men det betyder ikke, at den alene er garant for en god nattesøvn. Din dyne er også helt central for din komfort i løbet af natten, idet for meget kulde eller for meget varme kan have en negativ indvirkning på kvaliteten af din søvn. For at sørge for et behageligt niveau af kulde og varme, er det afgørende at have den rette dyne af høj kvalitet. Derfor tilbyder vi hos Bed World et stort udvalg af kvalitetsdyner til ethvert behov. Uanset om du er på udkig efter enkelt dyner eller dobbeltdyner, ekstra lange dyner eller perfect fit dyner, så finder du et bredt sortiment hos Bed World.
At vælge den helt rigtige dyne
At vælge den helt rette dyne er ikke så simpelt endda. Hos Bed World tilbyder vi derfor også personlig rådgivning, så du kan finde en dyne, der passer til lige nøjagtigt dit behov. For det handler nemlig ikke blot om længden og bredden på dynen; du bør også gøre dig overvejelser om, hvilken type fyld og dynevår, du kunne tænke dig. Samtidig er det en god idé at gøre sig overvejelser om, hvilken årstid dynen skal anvendes i. For den bedste sovekomfort kan det nemlig være en god idé f.eks. at skifte mellem helårsdyne og sommerdyne afhængigt af årstid.
Dansk design og produktion af kvalitetsdyner
Fælles for de produkter du finder hos Bed World er, at de er af høj kvalitet og af dansk design. Den ideelle sovekomfort kræver en kvalitetsdyne, som er tilpasset dig, dine søvnbehov og din kropstemperatur. Når du køber ny dyne, er det afgørende, at kvaliteten er i top, og at dynen kan sikre dig en god nattesøvn i mange år. Hos Bed World finder du derfor også et bredt udvalg af kvalitetsdyner som alle indeholder naturfyld frem for fiberfyld, som ofte udgør fyldet i billigere typer dyner. Det gør vi, fordi vi tror på kvalitet og bæredygtighed.
Kvalitetsdyner til overkommelige priser
Et køb af en ny dyne er en investering i bedre sovekomfort, og hos Bed World er vi klart fortalere for at investere i en kvalitetsdyne, som kan gavne din søvnkvalitet i mange år, frem for at lade sig friste af tilbud på billige fiberdyner. Din søvn er, når alt kommer til alt, en forudsætning for god livskvalitet, hvorfor vi mener, at det absolut kan betale sig at investere i en ordentlig dyne af høj kvalitet. Samtidig er vi dog også af den overbevisning, at kvalitet bør være alle forundt, hvorfor du hos Bed World finder kvalitetsdyner i alle afskygninger til gode og fornuftige priser, som er til at overskue. Af samme grund er der også prisgaranti på hele vores sortiment, ligesom vi naturligvis tilbyder gratis ombytning. Vi tilbyder desuden gratis finansiering samt personlig rådgivning.
Naturfyldsdyner for den bedste sovekomfort
Valg af materiale har naturligvis indflydelse på kvaliteten af din dyne. Vores udvalg af naturfyldsdyner er alle med fyld af enten andedun eller moskusdun, som begge er kendetegnet ved deres særdeles gode evne til at isolere. En naturfyldsdyne fra Bed World bidrager således til, at du bevarer en behagelig kropstemperatur natten igennem. Indholdet af dun i vores dyner varierer mellem 80 og 100% dun, hvoraf det resterende indhold består af almindelige fjer. Du kan således både få dyner med 100% dun samt dyner med f.eks. 90% dun og 10% fjer. Dun giver afgjort den bedste komfort, men det er samtidig også en dyrere type fyld sammenlignet med fjer. Mængden af dun i en dyne er derfor typisk også proportionel med prisen, men samtidig får du en kvalitetsdyne, som bidrager til din sovekomfort i mange år. Naturfyldsdyner med dun er derudover også kendetegnet ved at være utrolig lette og bløde, ligesom dun gør dynen utrolig åndbar.
Certificerede materialer og bæredygtige dyner
Vores kvalitetsdyner er naturligvis certificerede og lever op til kravene for en lang række europæiske certifikater vedrørende kvalitet og bæredygtighed. Hos Bed World er bæredygtighed og miljø centrale nøgleord, både fordi vi ønsker at bidrage til at passe på vores natur, men også fordi miljø- og allergivenlige produkter er afgørende for at fremme din søvnkvalitet. Hele vores sortiment opfylder således kravene til en række miljøcertifikater, som garanterer, at materialerne ikke indeholder restkemikalier, at husstøvmider ikke trænger ind i selve dynen samt at produktionen og behandlingen af dun foregår i overensstemmelse med gældende krav til renlighed og hygiejne.
Dyner i alle størrelser
Også målene på din dyne har en betydning for din komfort, når du sover. Hos Bed World har vi et bredt udvalg af kvalitetsdyner, så du kan finde præcis den dyne, der opfylder dine behov. Du finder både enkeltdyner i størrelse 140x200 cm, som er den klassiske og nok mest populære dynestørrelse samt Perfect fit dyner med målene 150x210 cm. Selvom det umiddelbart lyder som atypiske mål, behøver du ikke at bekymre dig om, hvorvidt dit sengetøj i standardmål passer til vores Perfect fit dyner. Faktisk vil du med stor sandsynlighed erfare, at denne type dyne fylder dit sengetøj endnu bedre ud. Hvis din højde overstiger 180 cm, kan du med fordel vælge en ekstra lang dyne med målene 140x220 cm. Kan du lide at ligge tæt, og er du typen, der kan lide at dele, kan du med fordel vælge en af vores dobbeltdyner med målene 200x220 cm. Fælles for alle dynemodeller og størrelser er, at de alle er både allergivenlige og af højeste kvalitet.