Sommertids betydning for din krop og dit helbred

Sommertid er et omdiskuteret koncept. Da sommertid første gang blev indført i 1916 var formålet at spare på energien. Siden dengang har sommertid været indført og afskaffet flere gange i Danmark, senest i 1980, hvor sommertid blev genindført - denne gang med det formål at optimere befolkningens mulighed for at få mest muligt dagslys i løbet af døgnet. Siden 1980 har vi altså sat uret en time frem den sidste søndag i marts, men gør sommertid egentlig noget godt for vores helbred og vores generelle velbefindende?

Sommertid begynder den sidste søndag i marts. Uret stilles her en time frem natten mellem lørdag og søndag, og kl. 2 bliver derfor til kl. 3. 

Hvad betyder sommertid for vores sundhed?

En del forskning har beskæftiget sig med, hvordan sommertid kan påvirke vores helbred. Der er dog mange ubekendte på spil i de forskningsresultater, vi kender til i dag. 

Flere har studier har f.eks. vist, at risikoen for at dø af en blodprop stiger i dagene efter skiftet til sommertid, men det er samtidig blevet påpeget, at der er tale om en forsvindende lille øget risiko, hvorfor der ikke er enighed om, hvorvidt der rent faktisk er en klar sammenhæng mellem risikoen for at dø af en blodprop og overgangen til sommertid. 

Der er dog påvist andre former for sammenhænge mellem vores helbred og sommertid. Undersøgelser har nemlig også vist, at antallet af mennesker, der diagnosticeres med depression stiger i dagene efter skiftet fra sommertid til vintertid om efteråret - og vi skifter jo kun tilbage til vintertid, som også kaldes normaltid, fordi vi har indført sommertid.

Hvad betyder sommertid for vores søvnrytme?

Nogle studier peger, at den times nattesøvn vi mister, når vi sætter uret frem ved skiftet til sommertid, har negative konsekvenser for vores døgnrytme og søvnkvalitet. Det er dog omdiskuteret, hvorvidt det reelt skulle have en mærkbar betydning, eftersom der blot er tale om en enkelt time - men alligevel, er der noget, der tyder på, at særligt A-mennesker kan opleve gener i forhold til søvn, når vi skifter til sommertid i marts, eftersom A-mennesker ofte er mere sensitive, hvad angår forstyrrelser af søvnrytmen.

Vidste du: at en række undersøgelser viser, at der i dagene efter skiftet til sommertid sker flere trafikulykker sammenlignet med ugen forud for skiftet til sommertid. 

Vores koncentrationsevne påvirkes af skiftet til sommertid

Forstyrrelsen af dit indre ur ved overgangen til sommertid kan betyde, at din koncentrationsevne er lavere i dagene efter skiftet til sommertid. Du kan altså godt risikere at føle dig mindre effektiv på arbejdet eller i skolen i nogle dage på grund af overgangen fra vintertid til sommertid. 

Det er dog meget individuelt, om man påvirkes af skiftet til sommertid, og langt de fleste mærker ikke det store til ændringen. 

Vidste du at EU arbejder med et forslag om at afskaffe sommertid, som - hvis det vedtages - kan betyde, at sommertid ophører til sommeren 2021. 

Hvad sker der i hjernen ved skiftet til sommertid?

Overgangen fra vintertid til sommertid betyder længere og lysere nætter, hvilket de fleste nok vil se som en positiv ting. Men de lange, lyse nætter kan faktisk få konsekvenser for vores søvn og døgnrytme - dagslyset kan nemlig udskyde produktionen af hormonet melatonin, som dannes i hjernen, når vi opholder os i mørke. 

Melatonin, som også er et vigtigt antioxidant, hjælper med at genopbygge kroppen og er nødvendigt for vores psykiske og fysiske restitution. Er man nødt til at gå tidligt i seng, imens det fortsat er lyst udenfor, risikerer man dog at produktionen af melatonin forsinkes. 

Når det er sagt, har skiftet til sommertid dog også positiv betydning for vores mentale helbred; den øgede mængde af lys betyder nemlig også, at hjernens serotonin-niveau, også kaldet hjernens "lykkestof" øges. Den større mængde dagslys er desuden med til at øge vores produktion af D-vitamin, som modvirker træthed og nedtrykthed. 

Hvordan mindsker jeg mine gener ved overgangen til sommertid?

Det er meget individuelt, om man bliver påvirket negativt af skiftet til sommertid, og samtidig er det også langt fra alle, der faktisk mærker til de gener, skiftet til sommertid kan have. 

Er du alligevel en af dem, der oplever at blive påvirket negativt af skiftet til sommertid, er der heldigvis hjælp at hente. Der er nemlig et par ting, du kan gøre for at bevare en god søvnrytme, selvom nætterne bliver længere og lysere:

• Sørg for at gardinerne i dit soveværelse kan holde sollyset ude, så du sover i et helt mørkt rum.
• Få dagslys og bevæg dig i løbet af dagen. 
• Minimer brugen af skærme inden sengetid. LED-lyset kan nemlig forstyrre produktionen af melatonin i hjernen. 
• Undgå at indtage koffein om aftenen.