- today
- perm_identity Mikkel
- label Inspiration
- remove_red_eye 1178 views

Søvn har en helt afgørende betydning for vores generelle sundhed og velbefindende – både på kort sigt og på længere sigt. Når vi sover, er kroppens energiforbrug nedsat, og søvn er derfor i bund og grund kroppens pusterum efter en lang dag. Får kroppen ikke dette pusterum, kan det have en række negative konsekvenser for vores energiniveau og vores helbred.
Langt de fleste af os kender udmærket til konsekvenserne ved en dårlig nattesøvn; træthed, dalende koncentrationsevne og dårligt humør.
Men dårlig søvnkvalitet har på længere sigt også en række negative konsekvenser for din sundhed. En god nattesøvn handler dog ikke blot om at falde i søvn og vågne efter cirka 8 timer uden afbrydelser undervejs.
Din søvn er nemlig inddelt i flere faser, som hver især har betydning for den samlede kvalitet af din søvn, og nyere forskning har vist, at det sidste søvnstadie, REM-søvn (også kaldet drømmesøvnen) faktisk har større betydning for din søvn end hidtil antaget.
Hvad er REM-søvn?
Overordnet set kan søvnen inddeles i to kategorier, non-REM og REM-søvn.
Betegnelsen non-REM-søvn dækker over de første tre af de fire søvnstadier (fase 1, fase 2, fase 3+4), som til sidst i søvncyklussen ender ud i det sidste søvnstadie, REM-søvn.
Betegnelsen ”REM” er en forkortelse for ”rapid eye movement”, som henviser til øjnenes øgede aktivitet under denne type søvn; når man drømmer, har øjnene nemlig en tendens til at bevæge sig rigtig meget.
Hidtil har man anset REM-søvn for ikke at have nær så stor betydning for søvnkvalitet som den dybe søvn, men nyere forskning viser, at der er god grund til at tro, at REM-søvn faktisk spiller en ret afgørende rolle for hjernens indlæringsevne og hukommelse.
REM-søvn stimulerer nemlig den del af hjernen, som er aktiv under indlæring, hvorfor REM-søvnen har afgørende indvirkning på din evne til at lære og huske nye ting.
REM-søvn og de øvrige søvnfaser
Søvn er en helt afgørende fysiologisk nødvendighed. Under søvnen gendannes kroppens celler, og søvn har derfor også stor betydning for vores generelle sundhedstilstand. For at få det optimale ud af din søvn, skal din søvn helst følge den naturlige søvncyklus, som består af fire forskellige søvnstadier.
Typisk er den dybe søvn blevet anset for at være den vigtigste søvnfase, men søvnforskere har imidlertid påvist, at REM-søvnen, også kaldet drømmesøvnen, faktisk også har betydelig indvirkning på kvaliteten af din søvn. REM-søvnen udgør det sidste stadie i den søvncyklus, som din krop gerne skal gennem kontinuerligt gennem hele natten for at opnå den mest optimale søvn.
En søvncyklus varer typisk mellem 90 og 110 minutter og gentages som regel 4-6 gange i nattens løb.
Søvnens 5 faser:
Fase 1: Døs. Her er du ved at falde i søvn, og din hjerneaktivitet er fortsat som i vågen tilstand, selvom dine muskler begynder at slappe af. I denne fase vil du typisk opleve at lave små spjæt med kroppen. Denne fase varer som regel 5-10 minutter, inden din søvn glider over i fase 2.
Fase 2: Let søvn. Det er i denne fase, at den rigtige søvn indtræffer. Selvom der er tale om let søvn, stopper dine øjne her med at bevæge sig, og kroppen slapper endnu mere af. Din puls bliver også lidt lavere, ligesom din kropstemperatur faktisk også falder en smule. For voksne udgør dette stadie op mod halvdelen af den samlede mængde søvn.
Fase 3 & 4: Dyb søvn. Fase 3 og 4 hænger sammen og udgør egentlig blot to grader af den dybe søvn. I denne søvnfase er din krop helt afslappet. Det også her, at kroppen får mulighed for at genopbygge sig selv; det er nemlig i denne fase, at cellerne gendanner sig, ligesom kroppen også frigiver hormoner, som hjælper med at opbygge muskelmasse. Denne fase er altså afgørende for kroppens mulighed for at få fornyet energi.
Fase 5: REM-søvn/drømmesøvn. Det, der kendetegner REM-søvnen er, at det er i denne søvnfase, du drømmer. Som regel indtræffer REM-søvnen efter omkring 90 minutters søvn og vender tilbage med cirka 90 minutters intervaller. Længden på REM-søvnen kan dog variere - typisk vil faserne med REM-søvn dog blive længere og længere i løbet af natten. Det særlige ved REM-søvnen er desuden, at hjernen faktisk bliver mere aktiv i dette søvnstadie. Samtidig er REM-søvnen en let søvn, og derfor oplever mange ofte at vågne midt i en drøm. REM-søvnen udgør omkring 20% af den samlede mængde søvn for voksne mennesker.
Hvorfor er REM-søvn vigtig?
Samtlige søvnstadier er vigtige for den gode søvnkvalitet. I det store hele handler god søvn om sammenhængende søvncyklusser uden for mange afbrydelser, da afbrudt søvn netop kan forhindre, at du kommer igennem alle søvnfaser. Det er dog særligt den dybe, drømmeløse søvn, der sammen med REM-søvnen har afgørende indflydelse på kroppens evne til at genopbygge sig selv.
Afbrudt søvn er ofte med til at mindske mængden af REM-søvn, da en hyppigt afbrudt søvn gør, at du ofte vil opleve at blive vækket, inden du når ned i drømmesøvnen. Det kan f.eks. være, hvis du har problemer med snorken, nattetisseri eller søvnapnø.
I sidste ende kan manglen på REM-søvn betyde, at du ikke bliver ordentligt udhvilet af din søvn. REM-søvn er nemlig helt central for, om du føler dig udhvilet, når du vågner.
REM-søvns betydning for din hjernes kognitive funktion
Mange af os kender til de negative konsekvenser ved mangel på søvn eller dårlig søvnkvalitet; ikke nok med at det fører til træthed og dårligt humør, så har mangel på søvn også en markant indvirkning på vores kognitive evner. Særligt REM-søvn spiller en rolle for hjernens indlæring og hukommelse, og en afbrudt søvncyklus og manglende REM-søvn kan derfor have særdeles negative konsekvenser for vores evne til at præstere og koncentrere os i løbet af en arbejdsdag.
Under REM-søvnen opfører hjernebølgerne næsten, som når man er vågen, selvom kroppens muskler samtidig er helt afslappede, og REM-søvn har en stimulerende indvirkning på netop den del af hjernen, som er aktiv under indlæring. REM-søvnen har således betydning for vores evne til at bearbejde information samt vores evne til at tænke abstrakt, kreativt og innovativt samt vores evne til at løse problemer.