- today
- perm_identity Mikkel
- label Inspiration
- remove_red_eye 2227 views

Er du på udkig efter en ny seng? Vi tilbringer omkring en tredjedel af vores liv i vores seng, og derfor er det også afgørende med en seng af god kvalitet, som støtter og aflaster kroppen på den helt rigtige måde. Det kan dog være lidt af en udfordring at navigere imellem de forskellige sengetyper, for hvilken sengetype er egentlig det mest optimale valg for dig? Her kan du blive lidt klogere på kontinentalsengen, som efterhånden har vundet indpas blandt mange og er blevet et yndet sengevalg. Men hvad er det særlige ved en kontinentalseng, og hvorfor vælge lige netop denne type seng? Det kan du lære mere om her!
#1 Boxmadras
Det første af disse komfortlag er boxmadrassen, som typisk er lavet af enten fjedre eller komfortskum. Boxmadrassen udgør således kontinentalsengens fundament.
#2 Mellemmadras
Næste lag er den vendbare madras, som ligger ovenpå boxmadrassen. Det er i denne madras, alle komfortzonerne findes, og det er ligeledes denne del af sengen, som afgør sengens fasthed. Mellemmadrassens fjedre tilpasser sig nemlig hele tiden din krop, så du får den optimale støtte hele natten igennem. Du kan læse mere om fordelene ved at vælge en madras med komfortzoner her.
#3 Topmadras
Det øverste lag på en kontinentalseng er topmadrassen, som bidrager med endnu mere komfort. Eftersom topmadrassen udgør kontinentalsengens øverste lag, er det afgørende, at topmadrassen er af høj kvalitet. Den vil nemlig blive udsat for en del slitage i løbet af sengens levetid.
Hvad er fordelene ved en kontinentalseng?
Med en kontinentalseng følger en række forskellige fordele:
Komfort
Kombinationen af tre komfortlag giver både ekstra komfort og optimal støtte, når du ligger i din seng. Med en kontinentalseng får du således en seng, hvor komforten er i højsædet, men kontinentalsengen bidrager også med komfort på andre måder; en kontinentalseng får som regel også en vis højde grundet de mange lag af madrasser, hvilket gør det lettere at komme op i sengen om aftenen og ud af den om morgenen. En kontinentalseng skåner dermed i højere grad end andre sengetyper din krop, hvilket særligt kan være en fordel, hvis du har dårlig ryg eller lignende. De tre komfortlag giver desuden en ekstra god dybde i sengen, hvormed der skabes god plads til dine skuldrer og hofter.
Sans for detaljen
Visse mellemmadrasser til kontinentalsenge kan desuden produceres med forskellige grader af fastheder, hvilket er en fordel, hvis du sover i dobbeltseng, og du og din partner har forskellige ønsker og behov. Det kan ovenikøbet gøres således, at du undgår, at der opstår en revne i midten af sengen.
Design
Mange er desuden glade for kontinentalsengens æstetiske kvaliteter; højden gør nemlig kontinentalsengen til et flot og elegant møbel, selvom den fylder og er mere kompakt grundet de forskellige komfortlag. Den robuste konstruktion gør samtidig, at kontinentalsengen kan holde til en hel del – naturligvis under forudsætning af, at den er produceret af kvalitetsmaterialer. Udseendemæssigt adskiller kontinentalsenge sig også fra andre sengetyper, idet den ikke er indrammet af en sengeramme – i stedet for en sengeramme med lamelbund, består sengebunden på en kontinentalseng blot af en boxmadras, hvilket også bidrager til kontinentalsengens mere minimalistiske og stilrene udtryk.
Hvad er ulemperne ved en kontinentalseng?
Selvom der er en række fordele at hente, er en kontinentalseng dog ikke for alle; deler du dobbeltseng med din partner, og har du tendens til at sove let og vågne ved blot den mindste bevægelse, er en kontinentalseng nok ikke det optimale valg. Når du sover i en kontinentalseng, vil du nemlig kunne fornemme bevægelser i sengen ret tydeligt pga. den store, fælles mellemmadras. Er du en af dem, der vågner let, vil en elevationsseng eller en boxmadras derfor være at foretrække frem for en kontinentalseng. I modsætning til elevationssengen er kontinentalseng heller ikke justerbar, men de mange madraslag og den høje liggehøjde gør imidlertid, at kontinentalsengen har en hel del flere fordele end den almindelige boxmadras.
Hvis du investerer i en kontinentalseng, er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at sengen er af god kvalitet – med en kontinentalseng af mindre god kvalitet er der nemlig risiko for, at sengen vil begynde at falde sammen efter blot et par år, hvormed du ikke vil få den optimale støtte, imens du sover.
Der er naturligvis fordele og ulemper, uanset hvilken type seng du vælger. Men én ting er sikkert: med en kontinentalseng af høj kvalitet er du sikret utrolig god komfort og de bedste betingelser for en god søvnoplevelse. Du finder vores udvalg af kontinentalsenge her.