Hvorfor gaber vi egentlig? Dét sker der i kroppen, når vi gaber

Gab - et forskningsmysterie

Hvorfor vi mennesker gaber, er for mange forskere fortsat lidt af en gåde. Det er nemlig svært at pege på én enkelt årsag til, at vi gaber. Der findes derfor også en række forskellige teorier om gab, hvorfor det kan være en udfordring at få overblik over den mængde af viden, der findes på området. 

Vi har imidlertid samlet en del af den viden om gabet, som der efterhånden er bred enighed blandt de ledende søvnforskere. Læs med her og bliv lidt klogere på, hvad der egentlig foregår i kroppen, når vi gaber, og få svar på, om gab rent faktisk smitter. 

Hvad sker der i hjernen, når vi gaber? 

Gab er en refleks, hvorfor vi ikke selv kan kontrollere, hvorvidt vi kommer til at gabe eller ej.  

Når vi gaber, sker der helt konkret det, at vi ved at åbne munden højt op indånder en masse luft, som bidrager til at nedkøle blodet i ansigtet og i hjernen. 

Førhen var man af den overbevisning, at gabet havde til formål at tilføre ekstra ilt til hjernen, men faktisk har gabet til formål at hjælpe med at regulere temperaturen i frontallapperne - dvs. den del af hjernen, der har betydning for de såkaldt højere kognitive funktioner såsom sprog, koncentration og beslutningstagning. 

Men hvad er det, der gør at hjernen har brug for at blive “kølet ned” i første omgang? Det interessante her er, at en stigende temperatur i hjernen typisk hænger sammen med, at vi keder os, er trætte eller stressede. 

Gabet er desuden en kropslig funktion, der bidrager til at skabe velvære - et gab udløser nemlig dopamin, som også kaldes hjernens velværestof. 

Hvad sker der i resten af kroppen, når vi gaber?

Når du gaber, kan du først og fremmest mærke, hvordan dine kæbemuskler bliver strukket. Men faktisk medfører et gab ofte også endnu flere stræk i kroppen - mange læner f.eks. hovedet tilbage, imens de gaber, ligesom det også er almindeligt at strække armene.

Der er altså flere processer i gang i kroppen, når du gaber. Faktisk har gabet også en indvirkning på dit blodomløb, eftersom den dybe vejrtrækning under gabet sammen med musklerne, der strækkes, er med til at øge blodgennemstrømningen til hjernen. På den måde tilføres der køligt blod til hjernen, imens det varmere blod ledes væk fra hjernen.

Hvorfor smitter gab?

Det er almindeligt kendt, at gab smitter. Men er der nu også hold i den påstand? Det korte svar er faktisk: Ja. Når andre omkring dig begynder at gabe, er der relativt stor sandsynlighed for, at du også selv begynder at gabe. 

Det er endnu ikke helt klarlagt, hvorfor det forholder sig sådan. En forklaring er dog, at det hænger sammen med menneskes status som flokdyr; vi har det nemlig med - helt ubevidst - at kopiere hinandens adfærd. 

Det er samtidig påvist, at gab smitter i særlig høj grad blandt mennesker, som kender hinanden godt - når vi føler meget empati for et menneske, vil vi typisk være mere tilbøjelige til at blive smittet af deres gab. 

5 ting, du ikke vidste om gab...

• Vi gaber mest ved temperaturskifte fra kulde til varme. 
• Vi gaber ikke, imens vi sover.
• Vi gaber mindre med alderen.
• Gab øger blodgennemstrømningen i hjernen, hvilket giver ny energi.
• Når du læser ordet “gab”, vil du typisk begynde at gabe.

Hvornår gaber vi?

De fleste af os forbinder det at gabe med enten træthed eller kedsomhed. Men faktisk kan der være mange forskellige grunde til, at vi gaber i en given situation. 

Et gab er nemlig med til at gøre kroppen klar til, at noget nyt skal ske. Det hænger sammen med, at gabet, som tidligere nævnt, har som funktion at give fornyet energi til kroppen. 

Vi gaber dog også ofte, når vi er stressede og nervøse, eller - som de fleste af os kan nikke genkendende til - når vi er søvnige. I disse tilfælde er gabet kroppens måde at køle hjernen ned, så vi holder kroppen frisk og vågen.