Søvnmangel - et overset sundhedsproblem?

Er du plaget af søvnmangel? Så er du absolut ikke alene. Undersøgelser viser, at omkring 500.000 danskere lider af søvnmangel, og der er tilmed sket en stigning i antallet af mennesker med søvnbesvær i Danmark de senere år. Men hvornår lider man af decideret søvnmangel, og hvad kan man gøre, hvis man er en blandt de mange danskere i statistikken? Læs med her og bliv lidt klogere på, hvad søvnmangel gør ved din sundhed.  

Hvorfor er søvn så vigtigt for os?

Søvn er en fundamental nødvendighed for vores ve og vel. Når vi sover, genopbygger kroppen nemlig sig selv, og søvn er derfor en vigtig faktor for, at et stærkt immunforsvar samt for vores kognitive evner, dvs. indlæringsevner og hukommelse. 

Hvornår lider man af søvnmangel?

Vi oplever alle sammen at sove dårligt ind imellem; der er først tale om decideret søvnmangel ved systematisk søvnmangel over en længere periode. Søvnmangel kan antage forskellige former; hvor nogle har svært ved at falde i søvn om aftenen, oplever andre at have svært ved at sove igennem, ligesom mange også oplever at vågne alt for tidligt om morgenen. 

Fælles for alle typer søvnmangel er, at ens søvnkvalitet forringes, og at det går ud over ens velbefindende i dagstimerne - typisk vil personer med søvnbesvær opleve en invaliderende træthed i løbet af dagen. 

Du bør først være bekymret, hvis du i en sammenhængende periode på over flere måneder sover mindre end 6 timer om natten - i den situation kan man nemlig tale om et dårligt søvnmønster og ikke blot en dårlig nattesøvn i ny og næ. 

Oplever du problemer med at sove i en sådan grad, at det påvirker dine evner og dit velvære i dagligdagen, er det nødvendigt at finde frem til årsagen til den dårlige søvn. I den situation kan det også være en god idé at tale med din læge om dine søvnproblemer. 

Vidste du: at personer i aldersgruppen 18-64 år anbefales at sove 7-9 timer om natten. Ældre over 65 bør sove 8-9 timer. 

Samtidig er det vigtigt at huske på, at søvnbehov er individuelt - nogle mennesker har brug for mindre søvn end andre, så hvis du føler dig frisk og udhvilet efter blot 6 timer søvn, er det jo en helt fin søvnmængde for dig. Søvnanbefalingerne på 7-9 timers søvn hver nat er generelle, og det handler naturligvis om at mærke efter sine egne behov.

Hvad er årsagerne til søvnmangel?

Listen over årsager til søvnmangel er lang. Er der blot tale om søvnmangel i en kortere periode, kan der være tale om udefrakommende faktorer, som har en negativ indflydelse på din søvn. Det kan f.eks. være:

• Hvis du er i en stresset periode med travlt på arbejdet eller i skolen.
• Hvis dit sovemiljø ikke er optimalt - f.eks. hvis kvaliteten af din seng ikke er god, eller hvis der er et dårligt indeklima i dit soveværelse.
• Hvis du oplever sociale eller følelsesmæssige udfordringer - f.eks. efter et kærestebrud.
• Hvis du oplever akut eller alvorlig sygdom i din familie.

Har du i en længere periode - dvs. i 3 måneder eller mere - oplevet systematisk søvnmangel, skal forklaringen typisk findes et andet sted. I tilfælde med længerevarende søvnmangel er årsagerne typisk:

• Uhensigtsmæssige søvnvaner - f.eks. hvis man ikke har en fast rytme ift., hvornår man går i seng, og hvornår man står op, eller hvis man har en tendens til at tage lure i løbet af dagstimerne. 
• Indtagelse af kaffe, te, sukker, alkohol eller større måltider inden sengetid. 
• Skærmbrug inden sengetid. 

I nogle tilfælde hænger søvnmanglen dog sammen med andre helbredsmæssige problemer. Søvnmangel er blandt andet typisk for folk, der lider af:

• Psykiske sygdomme som depression, angst eller mani.
• Medicinske sygdomme som hjerte- og lungesygdomme eller forhøjet stofskifte.
• Søvnapnø - dvs. besværet vejrtrækning under søvnen.

Vidste du: at kortvarig søvnmangel kaldes ‘akut insomnia’, imens systematisk søvnmangel over en længere periode kaldes ‘kronisk eller langvarig insomnia’. 

Hvad er konsekvenserne ved søvnmangel?

Uanset om du oplever kortvarig eller langvarig søvnmangel, kan du helt sikkert nikke genkendende til, at dagen efter en dårlig nattesøvn kan være hård at komme igennem. Dårlig søvn udmønter sig nemlig i både psykiske og fysiske konsekvenser. Søvnmangel har i den grad konsekvenser for vores humør, vores hukommelse og vores generelle velbefindende. 

Både dem, der oplever problemer med kortvarig søvnmangel og dem, der oplever problemer med langvarig søvnmangel har garanteret mærket følgende konsekvenser af søvnmangel:

• Humørsvingninger. Mange bliver let irritable og nedtrykte som en konsekvens af søvnmangel. 
• Dårlig koncentrationsevne på arbejdet eller i skolen - mangel på søvn forringer nemlig evnen til at huske og lære nyt. 
• Forringet reaktionsevne - en konsekvens som særligt har betydning for bilister. 

Lider du af langvarig søvnmangel, er der risiko for, at du vil opleve yderligere konsekvenser på længere sigt. Langvarig søvnmangel øger nemlig risikoen for en række helbredsmæssige problemer, blandt andet risikoen for:

• Sygdom, herunder stress og depression.
• Overvægt - søvnunderskud betyder ofte en øget trang til søde sager. 
• At dø tidligere - faktisk har mennesker, der lider af søvnmangel over længere tid 12% øget risiko for at dø tidligere.

Søvnmangel skal altså ikke undervurderes - det kan have store konsekvenser for dit helbred, særligt hvis du oplever søvnmangel over en længere perioder. 

Selv hvis du blot oplever søvnmangel i kortere perioder, kan det nemlig have negativ betydning for dit velbefindende i dagstimerne. Det er derfor også vigtigt at tage det alvorligt, hvis du lider af søvnmangel i en sådan grad, at det forhindrer dig i at udføre dine daglige gøremål.